Fund af tarmbakterier i drikkevandet i Attu

Selvstyret opfordrer borgerne i bygden i Attu til at koge vandet, inden det benyttes i husholdingen.
Skrevet af Kenneth Elkjær
18. august 2017 10:22

Der er ved den seneste vandprøveundersøgelse fra bygden Attu påvist indhold af tarmbakterier (Total Coliforme, E.Coli) i drikkevandet.

Private anbefales at koge deres vand, mens fødevarevirksomheder og institutioner påbydes at koge vandet, inden det drikkes eller benyttes.

Kogeanbefalingen/kogepåbuddet ophæves, når nye vandprøver viser tilfredsstillende resultater.