Fremmedsprog skal sikre fremtiden
Den seneste undersøgelse af folkeskolen viser at hver anden elev i Qaasuitsup, Qeqqata og Kujalleq Kommune får dumpekarakter i deres afgangsprøve i dansk og engelsk.
Naalakkersuisoq for uddannelse, Nivi Olsen, er rystet over den stand, som folkeskolen er i, og hun er klar til at tage beslutninger og give råd til samfundet, ikke mindst til forældrene.
Nivi Olsen mener, at kernen i problemet ligger hos forældre, der ikke ser det danske- og engelske sprog som et grundlæggende værktøj til børnenes fremtid.
- Jeg vil råde samfundet og forældrene til at tænke sproget som et værktøj og ikke som et kultur, siger Nivi Olsen til KNR.
Atuarfitsialak "Den gode skole"
Derudover mener hun, at det handler om at omsætte tanke til handling.
Folkeskoleforordningen Atuarfitsialak "den gode skole", der trådte i kraft den 1. august 2003, medførte mange ændringer i folkeskolen, og ifølge naalakkersuisoq Nivi Olsen er "Den gode skole" god nok i sig selv, men den er svær at virkeliggøre til hverdag.
- Det, problemet ligger i, er etablering af loven, som vi halter med. Og det er der, vi skal sætte fokus; hvordan vi etablerer den fantastiske lov til virkeligheden, siger naalakkersuisoq for uddannelse, Nivi Olsen.
Hun mener desuden også, at man som elev, der kommer ud med en dårlig karakter, ikke skal miste håbet. For der er mange uddannelser her i landet, understreger Nivi Olsen.
- I finansloven sætter vi ekstra midler af til Piareersarfiit for at tage yderligere hånd om dem, der er faldet i en fælde, hvor de ikke kan nok i dansk eller engelsk, siger Nivi Olsen.
