BILLEDER Fransk ministervisit i Ilulissat

<p>Den franske udenrigsminister Laurent Fabius har besøgt Ilulissat sammen med naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, og den danske udenrigsminister, Martin Lidegaard.</p>
25. marts 2015 14:48

Mandag og tirsdag talte de om klimaforandringerne et af de steder, hvor de er allermest tydelige. Der blev også diskuteret muligheder for franske investeringer i Grønland samt bæredygtig fangst og sæler.

- Det, der sker her i Grønland, er temmelig afgørende. For på den ene side ser man virkningen af klimaforandringerne her i Grønland. Og på den anden side påvirker det, der sker her, resten af verden, siger Frankrigs udenrigsminister, Laurent Fabius til KNR.