Forståelse for Qujaukitsoqs udmeldelse

Siumut medlemmerne står ikke ligefrem i kø for at kommentere Vittus Qujaukitsoqs udmeldelse fra partiet. Lars-Emil Johansen og Jens Immanuelsen udtrykker dog forståelse for Vittus Qujauktisoqs beslutning.
Foto © : KNR
28. september 2017 16:42

- Jeg forstår, at der blandt andet har været noget sårende i de uenigheder og især konflikterne. Derfor forstår jeg det godt, siger Lars-Emil Johansen.

Også Jens Immanuelsen udtrykker forståelse.

- Hans eget beslutning skal selvfølgelig respekteres.

- Kan du forstå det?

- Ja, svarer Jens Immanuelsen.

Han vil dog ikke uddybe sit svar.

- Det skal han selv forklare. Det er blevet skrevet rigeligt om det i medierne, siger Jens Immanuelsen.

Og selvom Lars-Emil Johansen forstår Vittus Qujauktisoq ærgrer han sig over udmeldelsen.

Vittus Qujauktisoq var ansat i Siumuts sekretariat i Folketinget, da Lars-Emil Johansen var medlem det danske parlament, og dér havde de et godt samarbejde, fortæller Lars-Emil Johansen. Det var der også under Qujaukitsoqs tid som medlem af Naalakkersuisut, tilføjer formanden for Inatsisartut.

- Han er en person, der er engageret og omhyggelig i sit arbejde. Derfor vil han blive savnet, siger Lars-Emil Johansen.

KNR har også snakket med Jess Svane og Vivian Motzfeldt. Men Jess Svane vil ikke kommentere det udover, at alle har frihed til at træffe deres egen beslutning, mens Vivian Motzfeldt siger, at hun respektere Qujaukitsoqs beslutning, og tager det til efterretning.

I det hele taget tager partiet udmeldelsen til efterretning, siger formand for Siumut, Kim Kielsen.

- Vi fra Siumut tager det til efterretning, siger Kim Kielsen.