Forsker: Lad affaldet i Camp Century ligge

Der er en dårlig idé at fjerne det miljøfarlige affald fra den amerikanske Kold Krigsbase, Camp Century, nu og her. Det siger forskeren Dirk van As fra GEUS i København til Sermitsiaq.
Foto © : Googlemaps
19. august 2016 06:55

Det sker, efter han sammen med en række udenlandske forskere for nyligt kunne afsløre, at giftstoffer fra affaldet risikerer at sive ud i isen om cirka 70 år.

Men det er alt for risikabelt og besværligt at grave det gifte affald op nu, fordi det ligger indkapslet 65 meter under isen. I stedet bør man vente mindst 50 år, til snelaget over basen ventes at være mindsket markant, før end man fjerner affaldet, mener Dir van As.

Læs også Naalakkersuisoq og miljøminister vil undersøge Camp Century

I stedet bør man overvåge området indgående.

– Jeg mener, at vi skal studere det her område meget nøje. Lad os sætte en vejrstation op på stedet og observere, hvor meget smeltevand, der rent faktisk kommer igennem isen. Derudover bør vi også med radar få præciseret, hvor affaldet ligger i dag, og hvor meget der er af de forskellige typer affald, siger Dir van As til Sermitsiaq.

Både den danske udenrigsminister og miljø- og fødevareminister har lovet, at regeringen vil se på sagen sammen med grønlandske myndigheder.

Læs også Udenrigsminister vil se på Camp Century-sag

LÆS OGSÅ: Forskere: Camp Century udgør en miljørisiko

LÆS OGSÅ: Udenrigsminister: Ingen radioaktiv forurening efter Camp Century