Forhandliger om løn til politimænd, dommere og ansatte i anstalterne står i stampe
Egentlig skulle der have været en ny aftale om løn- og arbejdsvilkår på plads for 250 årsværk af tjenestemænd i Grønland i 2020.
Det drejer sig i runde tal om lidt flere end 250 fuldtidsansatte personer, som er ansat af den danske stat - for eksempel som politibetjente, anstaltsbetjente, ansatte hos domstole og flyveledere hos Naviair.
Men tjenestemændenes forskellige fagforbund og den danske stat har ikke kunnet blive enige om en ny aftale. Og nu ligger forhandlingerne død.
LÆS OGSÅ Fængselsforbundet advarer: Ny overenskomst kan give massive opsigelser blandt anstaltsbetjente
Det fortæller Tine Holst, vicesekretariatschef hos SKAF, der er et forhandlingsfællesskab for ansatte i staten og de danske kommuner. Hun forhandler på vegne af samtlige tjenestemænd i Grønland.
Ansatte, der arbejder for den danske stat i Grønland, er hovedsageligt ansat på en tjenestemandsordning.
Det er for eksempel anstaltsbetjente, politibetjente, ansatte ved domstolene og en række akademiske stillinger.
Der er cirka 250 årsværk af tjenestemænd under den danske stat i Grønland. I Danmark er der cirka 183.000 årsværk som tjenestemænd.
Tjenestemænd i Grønland er ansat ud fra Tjenestemandsloven for Grønland, som blandt andet siger, at tjenestemænd ikke har ret til at strejke. Til gengæld er de godt beskyttet mod fyringer og får generelt en høj pension sammenlignet med andre offentlige ansatte.
Kilde: Bekendtgørelse af lov om statens tjenestemænd i Grønland, 2015
- Det, vi ikke kan nå til enighed om, er, hvad lønnen hos de tjenestemænd, der gør tjeneste i Grønland, skal være. De får som udgangspunkt en lavere løn end deres kolleger, som er udlånt fra Danmark.
Krav om permanent ligeløn med danske tjenestemænd
Hovedkravet fra tjenestemændene er altså, at de får det samme i løn som tjenestemænd i Danmark.
Det er et krav, der er blevet stillet i mange år, men ligeløn er "vigtigere nu end nogen sinde før", siger Tine Holst.
- Det er det, fordi der blandt vores medlemmer i Grønland har været en stigende frustration over den lønforskel. Og den frustration har jo også fået opbakning fra politisk side, siger hun, og henviser til, at Naalakkersuisut også bakker op om kravet om ligeløn på statens områder.
Politibetjente og anstaltsbetjente, som udgør 80 procent af alle tjenestemænd i Grønland, er dog i dag på samme løntrin som deres kolleger i Danmark . Det skete med en politisk aftale fra 2019 med den socialdemokratiske regering i Danmark, som løber til udgangen af 2023.
LÆS OGSÅ Fængselsforbund: Tiltrængt aftale for anstaltsbetjente
Derfor har SKAF forsøgt at forhandle en højere løn i hus for de resterende tjenestemænd.
- Efter at delaftalen for polititjenestemænd og anstaltspersonale blev indgået, har vi har prioriteret de cirka 20 procent af vores medlemmer, der ikke er omfattet af den her aftale. Fordi vi jo også synes, at det er rimeligt for dem, at de får en løn, der svarer til deres kolleger i Danmark, siger Tine Holst.
Men ifølge KNRs oplysninger har staten afvist at give lønforhøjelser til nogle tjenestemænd i Grønland og ikke andre.
Til gengæld har SKAF ikke kunnet få oplyst, om de ekstra penge til politi og anstaltsbetjentenes løn fortsætter efter 2023.
- Vi kunne ikke få at vide, om de ville falde væk, eller om de ville fornyet, siger Tine Holst og tilføjer:
- Det vil sige, at vi forhandler med bind for øjnene..
Folketingsvalg udskyder en løsning
Faktisk er konflikten så stor, at SKAF og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som er forhandler for staten, ikke har talt sammen siden juli i år. I stedet er sagen skudt til vurdering i Lønningsrådet i Folketinget.
Et råd, som yderst sjældent bliver taget i brug. Faktisk har medlemmerne her ikke været samlet i adskillige år, oplyser udvalgets formand, Henrik Møller (S), til KNR.
Men rådet er endnu ikke blevet indkaldt til møde om sagen.
Og nu er der udskrevet valg til Folketinget, og så ligger arbejdet i rådet stille. Ifølge KNR's oplysninger er det mest sandsynligt, at det først bliver engang i det nye år, at politikerne får set på sagen.
Og det er utrolig frustrerende for tjenestemændene i Grønland, siger Tine Holst.
Hvad er Lønningsrådet?
Lønningsrådet er et råd i Folketinget, som Finansminsteriet kan bede om at blive samlet for at se på en sag om løn, pension, arbejdsvilkår mm. for statens tjenestemænd.
Rådet består af 8 folkevalgte politikere fra Folketinget samt 8 suppleanter.
I sager, der vedrører tjenestemænd i Grønland, skal Folketingets grønlandske medlemmer indkaldes til møderne også. Det samme skal en repræsentant fra Selvstyret og et medlem fra et af de omfattende fagforbund, der har kendskab til forholdene for tjenestemænd i Grønland.
Kilde: Publikationen "Lønningsrådet", 2021
- Tjenestemændene er gået i stå lønmæssigt. Så de har ikke fået nogen lønstigninger overhovedet i modsætning til deres kolleger i Danmark.
Tjenestemændene er derfor fortsat på den gamle overenskomst - for de har ikke noget valg. Tjenestemænd har nemlig ikke ret til at strejke, som andre faggrupper har.
Derudover er der en bekymring for, at det bliver svært at tiltrække medarbejdere i både kriminalforsorgen og politiet herhjemme, fordi der er uro om lønnen.
I sommer sagde formanden for Fængselsforbundet i Danmark, Bo Yde Sørensen, at han frygter, at mange anstaltsbetjente i Grønland siger op, hvis de ikke bevare den nuværende eller en højere løn.
- Jeg kan godt forstå, hvis de gør det, men derfor frygter jeg det alligevel. For det vil bringe hele kriminalforsorgen i en fuldstændig urimelig situation, sagde han.
KNR har af flere omgange forsøgt at få en kommentar om sagen fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i Danmark. Styrelsen er dog endnu ikke vendt tilbage på henvendelserne.
