Forfatningskommissionen får nye lokaler til 7,4 millioner kroner

Inatsisartuts finans- og skatteudvalg godkendte mellem jul og nytår køb og renovering af lokaler til forfatningskommissionen for 7,4 millioner kroner.
Skrevet af Thomas Munk Veirum
04. januar 2018 11:59

Nedsættelsen af forfatningskommissionen har forårsaget pladsmangel i Selvstyret. Derfor har Inatsisartuts finans- og skatteudvalg bevilget 7,4 millioner kroner til at købe og renovere adressen Noorlernut 4, stuen i Nuuk.

Lokalerne skal bruges til Forfatningskommissionen, fordi kommissionen oplever, at de nuværende lejede lokaler er for små, står der i ansøgningen til udvalget.

Selve ejendommen koster knap syv millioner kroner, og dertil kommer 400.000 kroner til ombygning af lokalerne, så de kan anvendes af kommissionen.

LÆS OGSÅ Forfatningskommissionen har nedlagt arbejdet på anden måned

Når Forfatningskommissionen er færdig, kan lokalerne anvendes af andre enheder i Selvstyret, står der i indstillingen.

Det er et flertal bestående af IA og Siumut, der har godkendt købet i udvalget.

Onsdag kom det frem, at Forfatningskommissionen har indstillet sit arbejdet på grund af forvirring om, hvem der må sidde i kommissionen.

Demokraterne er imod købet af lokalerne til kommissionen.

LÆS OGSÅ Forfatningskommissionen skal trække i arbejdstøjet

LÆS OGSÅ Forfatningsudkast behøver ikke at være færdig i 2018

LÆS OGSÅ Vederlag til Forfatningskommission er imod aftalen