Foto: KNR

Qulaarpaa Forfatning holder kog i kampen for løsrivelse

En forfatning er stærkt nationalt symbol og et godt redskab til at holde kog i selvstændighedsgryden i en tid, hvor bevægelsen ellers kunne stagnere, siger ekspert.

En forfatning er et stærkt symbol, siger forfatningsekspert, som peger på, at arbejdet med en Grønlandsk grundlov har to formål.

- Der er den rent idémæssige side, siger Jens Wendel-Hansen, ekspert i forfatninger og Rigsfællesskabet på Ilisimatusarfik.

Altså arbejdet med at forme idéen og lade drømmen blive formet om fremtidens Grønland.

- Det her med, at man begynder at tænke over, hvordan skal et selvstændigt Grønland være, siger han.

Og her er en forfatning et stærkt redskab.

- Det er et stærkt nationalt symbol af samme kaliber, som et flag eller en nationalsang.

Processen mod selvstændighed risikerer at stagnere

Arbejdet med forfatningen skal dog også ses i en politisk kontekst.

Udfordringen er nemlig, at Grønland er nået ganske langt i arbejdet mod selvstændighed. Mange områder er blevet hjemtaget, Selvstyret er indført, men lige nu er der ikke rigtigt økonomi til at holde dampen oppe, og derfor risikerer løsrivelsesprocessen at stagnerer.

Her kan forfatningsarbejdet være et billigt alternativ, som også giver et produkt. Nemlig en forfatning.

- Der kan man have behov for nogle andre midler for at holde gryden i kog. Altså lade den politiske idé vedblive at være der. Den politiske idé om selvstændighed og på den måde kan et forfatningsarbejde bruges som et politisk redskab.

Følsomme og vanskelige emner forude

Adjunkt Wendel-Hansen peger på, at arbejdet indtil videre har været mest i overskriften og de mere kontroversielle emner forsat venter forude. Emner som kan føre til splittelse.

Ikke mindst arbejdet med den grønlandske identitet.

- Fordi identitet er noget meget stort og meget ømtåleligt, fordi det at fastsætte et folks identitet, det er svært. Hvad så hvis der er nogen der falder uden for, anfører han.

I redegørelsen er der for eksempel lagt op til at sprogområdet skal indgå i forfatningen.

Her kommer det til at spille ind, at der er folk som betragter sig som grønlændere, men som taler dansk som modersmål.

 - Hvordan vil man så forholde sig til det, hvis sproget er en stor del af identiten? spørger Jens Wendel-Hansen.

 

 

 

Kommentarer


 

Sider