Fordragelighed, miljø og billigere flybilletter.

18. januar 2005 13:27

Hvis Demokraterne får plads i Folketinget, så vil de støtte den siddende regering og statsminister Anders Fogh Rasmussen. - Den borgerlige regering har vist sig meget forstående for de problemstillinger som Grønland har fremført, siger folketingskandidat Per Berthelsen.

I følge Per Berthelsen er Demokraternes tre vigtigste temaer i valgkampen, at den selvstyreproces, der er sat igang, kommer til at foregå på en ordentlig og fordragelig måde. Dernæst, at de miljømæssige forhold i Grønland bliver styrket. Og sidst, at transporten mellem Danmark og Grønland sikres. Også med hensyn til pris, så det kan være til gavn for turisme arbejdet.

Demokraternes kandidater er Per Berthelsen og Palle Christiansen.