Fordelingen af de ansatte i Qaasuitsup er i gang

Fordelingen af de ansatte i den snart delte Qaasuitsup Kommunia er i gang. Det oplyser kommunaldirektør, Hans Eriksen, til KNR.
Kommunevåben
Foto © : Qaasuitsup Kommunia
Skrevet af Sara K. Jakobsen
12. oktober 2017 10:52

Nordkommunen bliver delt i to kommuner fra nytår, hvor Avannaata Kommunia kommer til at have hovedadministration i Ilulissat og Kommune Qeqertalik i Aasiaat.

Kommunen holdt fællesmøde med alle medarbejderne fra den centrale administration her til morgen kl. halv ni.

LÆS OGSÅ Opdeling hjælper ikke kommuner

Men, det har endnu ikke lykkedes for KNR at få oplysninger om hvilke og hvor mange medarbejdere, der kommer til at flytte med deres arbejde til en anden by.

Ifølge Hans Eriksen, vil kommunen ikke udtale sig om hvem og hvor mange, der skal flytte eller blive, før alle ansatte har fået besked fra kommunen.

LÆS OGSÅ Milliongæld til kommende kommuner ved Qaasuitsup-opdeling

Han oplyser også, at kommunen først efter middag kan udtale sig om, hvordan man har valgt at fordele de forskellige afdelinger og forvaltninger i de to nye kommuner.