Folkemødet: Fiskeprodukter skal udvikles

Folkemødet begyndte med sindig fællessang, men blev hurtigt afløst af skarp debat om udviklingen af Grønlands fiskeindustri.

- I 1981 var eksportværdien af torsk omkring 200 millioner kroner, i 2011 var den 430 millioner kroner - værdien var mere en fordoblet, selvom fangsten af torsk gik ned med mere end 60 procent, fortalte Haukur M. Gestsson, der arbejder med udvikling i fiskeindustrien på Island.

Han fortalte blandt andet, at det var lykkedes Island at tjene flere penge på deres fisk ved at udvikle produkterne. I 1981 var 75 procent af produkterne fra torsk frosne hele fisk eller fileter. I 2011 havde det ændret sig:

- Kun 23 procent af værdien kom fra frosne fisk, resten kom fra produkter af høj værdi - friske fileter, saltede fileter, fiskeolie, lever på dåse, tørrede torskehoveder og ting som kosmetik og medicin, sagde Haukur M. Gestsson.

Produkterne flyves eller sejles ud af Island til USA og Europa på mere end 100 forskellige markeder.

Jens K. Lyberth, direktør i Royal Greenland deltog i debatten om fiskeindustrien, og han anerkendte islændingenes succes. Han pegede dog også på, at Grønland har et andet bosætningsmønster og meget større afstande, hvilket gør det sværere at indhandle produkterne.

- Jeg tror ikke på, at vi hverken på kort eller langt sigt vil være i stand til at flytte så mange vare fra bostederne og ud på eksportmarkederne, lød det fra Jens K. Lyberth, der mener, at frosne produkter fortsat er det, som Grønland bør satse på.

Haukur M. Gestsson understregede, at det først og fremmest handler om at komme i gang.

- Infrastruktur har betydning, men jeg, tror, man kan starte et sted.

Ifølge Haukur M. Gestsson spiller faktorer som uddannelse og et bredt samarbejde mellem fiskere og dem der skal forarbejde fiskene også ind på den islandske udvikling.