FÆRØERNE Flertal for vigtig fiskerireform smuldret

Den færøske Lagmand Aksel V Johannesen er kommet i vanskeligheder, da han ikke kan samle et flertal for en fiskerireform.
Foto © : Agnieszka Ruminska/Flickr
Skrevet af Jonas Fievé
13. november 2017 07:30
Versionist Mads Lynge

Tilbage i august blev der ellers indgået et forlig på området, som sikrede de 17 stemmer, der er nødvendige for at få reformen vedtaget.

Men efter at forslaget er blevet fremsat i det færøske parlament, så viser det sig, at der alligevel ikke er flertal for fiskerireformen.

LÆS OGSÅ Lagmand præsenterer ny regering

Modstand fra egne række

Modstanden kommer fra Aksel V. Johannesen eget parti. Det fortæller Beinta Løwe Jacobsen fra Kringvarp Føroya, som er Færøernes svar på KNR.

- Problemet er det, at man vil sælge en del af kvoterne på auktion, og det er der nogle fra Socialdemokratiet, der ikke er så tilfredse med.

LÆS OGSÅ Forfatning overlevede afstemning

Valg er sidst udvej

De to store oppositionspartier Sambandspartiet og Folkeflokken har i løbet af weekenden begge holdt landsmøder, hvor der på programmet er forberedelse til valg.

Men Beinta Løwe Jacobsen tror dog det er for tidligt at tale om, at Aksel V Johannesen vil udskrive valg.

 - Han forsøger lige nu at få Centerpartiet med i regeringen. Om det vil lykkedes det må tide så vise. De har haft kontakt et stykke. Partiformændene i koalitionen havde også møde i går, men hvad der er sket og hvilken konklusion, de er kommet til, det er der ikke kommet noget ud om endnu. Jeg tror derfor, at han vil prøve andre muligheder end at udskrive valg, siger Beinta Løwe Jacobsen fra Kringvarp Føroya.