URAN Flertal ønsker folkeafstemning om uran

Naalakkersuisut bør afholde folkeafstemning i uranspørgsmålet, mener WWF, der står bag ny meningsmåling.
24. juni 2016 14:28

Selv om der er flertal i Grønland for, at man tillader udvinding af uran støtter et stort flertal på 62 procent af den grønlandske befolkning også, at der afholdes folkeafstemning i Grønland om uran-spørgsmålet. Mens kun 38 procent er imod.

Det viser en ny meningsmåling foretaget af HS Analyse for WWF Verdensnaturfonden.

Læs også URAN Siumut: Ingen folkeafstemning

Det er i hele Grønland - og i alle erhvervsgrupper og aldersklasser - at der er markant flertal for en folkeafstemning, skriver WWF i en pressemeddelelse.

Læs også IA fastholder folkeafstemning

Læs også URAN Sidste lov om uran vedtaget

Generalsekretær i WWF, Gitte Seeberg mener, at undersøgelsen entydigt viser, at den grønlandske befolkning ønsker at blive hørt og at naalakkersuisut bør handle derefter.

- Jeg synes man bør lytte til befolkningen. De vil diskutere det her mere og have indflydelse på det. Og derfor mener jeg det vil være en rigtig god idé at tage det op til en folkeafstemning, så befolkningen i Grønland får mulighed for at debattere det her under en valgkamp, siger generalsekretæren.

- På den måde kan alle synspunkter komme frem. Både dem der er imod og dem der er for, for det er rent faktisk rigtigt god for demokratiet at diskutere beslutninger, siger Gitte Seeberg til KNR.

Selv om Inatsisartut har ophævet nultolerancen for udvinding af uran i Grønland, er det ikke for sent at omgøre beslutningen,ifølge WWF-generalsekretæren.

- Det er jo ikke for sent at omgøre beslutninger. Hvis det er nogle dårlige beslutninger er det bedre at omgøre dem, end at lade dem stå ved magt, siger Gitte Seeberg.