Finanslov 2018: Flere penge på vej til sundhedsvæsnet

Årsagerne er blandt andre, at sundhedsvæsnet behandler og diagnosticerer flere borgere end tidligere, og at der løbende kommer nye behandlingsmetoder og ny dyr medicin til.

Forebyggelse af sygdomme kan dog være løsningen på de stigende udgifter.

Udgifterne til sundhed går kun én vej, og der er op ad. Ifølge Naalakkersuisuts finanslovsforslag vil udgifterne til sundhedsvæsnet her i landet stige med 13 procent frem mod 2040, hvis man alene kigger det faktum, at befolkningen bliver ældre og ældre.

LÆS OGSÅ Sundhedsvæsnet har fået ny cheflæge

Og kigger man på posterne i finansloven, så fremgår det også, at Naalakkersusiut har valgt at afsætte yderligere 10 millioner til Dronning Ingrids Hospital samt 13 millioner til evakueringer af patienter samt patientrejser.

- Sundhedsvæsnet oplever et særligt udgiftspres under disse hovedkonti, står der i finanslovsforslaget.

For at imødegå de stigende udgifter i sundhedsvæsnet, satser Naalakkersuisut på forebyggelse. Hvis vi borgere bliver sundere er der nemlig mange penge at spare ifølge forslaget.

Derfor afsætter Naalakkersuisut seks millioner kroner, der blandt andet skal gå til det såkaldte MANU-projekt. I projektet undervises forældre til børn i alderen 0-2 år, for at støtte de udfordringer man kan møde som forældre.

LÆS OGSÅ Sundhedsvæsenet skal kvitte smøgerne

Ved at undervise forældrene kan sundhedvæsnet være med til at forbedre børnenes opvækst, og det betyder i sidste ende også færre udgifter, da sunde familier er lig med færre sygdomme og sociale problemer.

Af finansloven fremgår det, at departementet for sundhed har regnet ud, at samfundet kan sparre op mod 10 procent af udgifterne til sundhedsvæsnet, hvis der satses massivt på forebyggelse.