Flere oprindelige folk giver magt

Om 10 år er andelen af oprindelige folk i Canada fordoblet, og det giver indflydelse.
20. september 2014 14:15

Der bliver flere og flere oprindelige folk i Canada og de er på vej til at blive en økonomisk magt i hele landet.

Det fortæller JP Gladu, der er direktør for ”The Canadian Council for Aboriginal Business”, det canadiske råd for oprindelige folks erhverv, talte i Montreal ved en stor konference af Forretningsfolk i denne uge.

Han står i spidsen for et landsdækkende råd, hvis opgave det er at fremme  forretningslivet for oprindelige folk og som noget meget vigtigt, at gøre det på deres premisser, det vil sige at det skal være til gavn og kulturrelevant for oprindelige folk.

JP Gladu er selv Anishinabee indianer fra Ontario.

I dag udgør oprindelige folk, Inuit, Métis og indianer cirka 5 procent af Canadas befolkning. Men da halvdelen af alle oprindelige folk er under 25 år, forventes det at om cirka 10 år vil de udgøre lige ved 10 procent af Canadas befolkning. Og det giver økonomisk magt.

Hvis den oprindelige folks befolkning udgør 10 procent af Canads befolkning  i 2025, så vil det betyde, at der er 3,4 millioner oprindelige folk i Canada til den tid.

JB Gladu udtalte til radioavisen at allerede nu har de oprindelige folk en årlig forretningsomsætning på over 170 milliarder kroner, og det forventes på sigt, at disse tal vil stige betydeligt.