Flere fuldtidsbeskæftigede i Selvstyret og kommunerne

Antallet af fuldtidsbeskæftigede i Selvstyret og kommunerne steg fra 2015 til 2016.
Foto © : Camilla Dam/KNR
Skrevet af Karsten Sommer
28. juni 2017 09:03

I 2016 var der 10.077 fuldtidsbeskæftigede i Selvstyret og kommunerne, der fordelte sig med 3.762 fuldtidsbeskæftigede i Selvstyret og 6.315 fuldtidsbeskæftigede i kommunerne.

Tilsammen udgør de tal en samlet stigning på 193 fuldtidsbeskæftigede i forhold til 2015.

Det viser de nyeste tal fra Grønlands Statistik.

Stigningen er sket i både kommunerne og selvstyret, og det er primært i området social beskyttelse, at stigningen er sket.

I alt steg antallet af fuldtidsbeskæftigede i social- og familieområdet med 128.

Det er i det hele taget det sociale område, som står for det største antal beskæftigede i Selvstyret og Kommunerne.

I området uddannelse og kultur, skete der derimod et fald i 2016 i forhold til 2015 på 13 fuldtidsbeskæftigede, fortæller Grønlands Statistik.