Enoksen: Fiskernes erfaringer vigtigere end anbefalinger
På den baggrund er Hans Enoksen også klar til at gå langt over biologernes anbefalinger på 12.000 tons torsk. Tallet kommer sandsynligvis til at ligge tre gange højere, siger han til Qanorooq.
- Hvis fiskeriet skal drives på en betryggende måde, så er det selvfølgelig fiskernes erfaringer, som kvoterne skal bygges på. Hvis vi skal følges biologernes anbefalinger, så vil fiskerne kun være i stand til at fiske tre måneder om året, siger han.
I 2016 endte den samlede kvote for torsk på 34.400 tons, selvom biologerne anbefalede en kvote på 12.400 tons. Og sådan bliver det sandsynligvis også i år.
- Derfor kan jeg med klare vendinger sige, at jeg er stik imod biologernes anbefalinger, lyder det fra Hans Enoksen, der forventer, at han snart kan præsentere torskekvoterne for 2017.
IAs Ane Hansen mener, at det er vigtigt at lytte til både fiskere og biologer, inden den endelige kvote fastlægges.
Se hele indslaget fra Qanorooq over artiklen.