Flodbølgeramte Fiskere og fangere får erstattet mistet udstyr

Flodbølgeramte erhvervsfiskere- og fangere får nu hjælp til at få nyt fangstudstyr.
Illorsuit
Foto © : Arktisk Kommando, Palle Lauritsen
22. juli 2017 15:39

Røde Kors, Qaasuitsup Kommunia og Naalakkersuitsuts administration blev onsdag enige at sætte gang i hjælpen til erhvervsfangere og -fiskere fra de flodbølgeramte bygder, skrive de i en fælles meddelelse.

Da flodbølgen den 17. juni ramte bygderne Illorsuit og Nuugaatsiaq mistede mange erhvervsfangere og -fiskere, deres joller og fangstudstyr, som var deres levebrød.

LÆS OGSÅ Støtten strømmer ind til flodbølge-ofre

Men nu får de hjælp til at erstatte det mistede udstyr. Det er aftalt at Qaasuitsup Kommunia vil stå for selve indkøbet af nye joller og udstyr, mens Røde Kors vil betale for indkøbene med de penge, der er indsamlet og doneret til at hjælpe ofrene for naturkatastrofen.

Qaasuitsup Kommunia har fået lavet en liste over de ting fiskere og fangere har mistet og alt efter hvad der er råd til med de donerede penge, vil man forsøge at erstatte, hvad fangerne og fiskerne har mistet.

LÆS OGSÅ Katastrofemidler skal findes i landskassen

De berørte skal så hurtigt som muligt igang med at arbejde igen, så indkøbene vil blive gjort så hurtigt som muligt oplyser kommunen.

Naalakkersuisut og Qaasuitsup Kommunea udtrykker på vegne af de flodbølgeramte en dyb taknemmelighed over for Røde Kors og de mange der doneret penge, så tiltaget her kan lykkes, skriver de.

Erhvervsfiskere- og fangere fra Nuugaatsiaq og Illorsuit kan kontakte Qaasuitsup Kommunea, hvis de har spørgsmål.

LÆS OGSÅ - Vi vil hjælpe de ramte familier

LÆS OGSÅ Selvstyret kan nu hjælpe ofre