Klima Fangere påvirket af forandringer i hele landet

Mangel på fast is på havet gør det besværligt for fangerne. De stormfulde dage er også med til at begrænse fangsten.
Arkivfoto: Ittoqqortoormiit Foto © : Peter Bye Andersen/Andreas Østergaard/KNR
Skrevet af Jaaku Lyberth
02. januar 2017 10:56
Versionist Malik Brøns

2016 er det varmeste nogensinde, og det er noget fangerne kan mærke landet over. På både godt og ondt.

Har man fulgt med på termometeret her løbet året 2016, har man sikkert bemærket, at det har været det varmeste år nogensinde. Forskerne melder også, at Nordpolens is er mindre end nogensinde.

Samtlige steder her i landet har i den grad oplevet den stigende varme.

NORDGRØNLAND

Vi starter i det nordlige i Qaanaaq, hvor isperioden i havet er blevet kortere gennem de senere år.

- Fastisen dannes senere, den isfri tid kommer tidligere, og isen er blevet tyndere, siger fanger i Qaanaaq Mads Ole Kristiansen.

Men det er ikke kun fangerne, der mærker forandringer.

Et fjeld med søkongebestand i nærheden af Siorapaluk blev i sommer ramt af en kraftig regnstorm.

Fangeren Ikuo Oshima og hans families hytte blev i den forbindelse ramt af et jordskred forudsaget af regnstormen. De mistede otte sække med spæksyltede søkonger.

- Så i år har vi færre spæksyltede søkonger til rådighed, fortæller fangeren Ikuo Oshima, som oprindelig er fra Japan og har boet i Siorapaluk de sidste 45 år.

NORDØSTGRØNLAND

På østkysten i Ittoqqortoormiit har der været kraftig storme der gør det svært for fiskernes garn.

- Havet ud for ittoqqortoormiit er isfrit lige nu, og de garn, som jeg og de andre fangere har sat, er drevet væk på grund af de storme, der har været den sidste tid, fortæller fangeren Åge Hammeken.

En klimaforsker fra Danmark fortæller til KNR, at man forventer, at isen ved Ittoqqortoormiit lægger til i løbet af de næste fjorten dage. Det er cirka en måned senere end normalt. Især oktober og november har været mildere end normalt i Nordøstgrønland, og så har en del blæsevejr forsinket etableringen af fastisen i regionen.

SYDGRØNLAND

På denne tid af året plejer isen ellers at ligge sig blandt landets sydligste bygd.

- Havnen i Aappilattoq plejer ellers og være dækket med tyk is i denne årstid, men i år er isen udeblevet, siger Hans Levisen fra Aappilattoq, der ligger øst for Nanortalik.

Men der er ikke kun klagesang over det varmere klima. Ændringerne vækker også optimisme hos andre.

I Kuummiut, der ellers plejer at være dækket til med is, er der en glad mand ved navn Boas Boassen, som ser de gode muligheder for fiskeri.

- Når der er i is, er det en fordel for hundeslæderne, men når isen ikke dækket til, er det fordel for jollefiskerne, fortæller Boas Boassen og fortsætter:

- Der er hellefisk, rødfisk, havkat og alle de fiske der kan fanges findes ud for Kuummiut.