Følg GM-gyser fra din stue

Otte klubber skal fra lørdag kæmpe om titlen som Grønlandsmestre i fodbold i Qeqertarsuaq. KNR-TV viser kampene.
Foto © : KNR
Skrevet af Mads Pedersen
05. august 2017 11:59

Bliver det igen B-67, der snupper guldet? Vil værtsklubben G-44 fra Qeqertarsuaq kæmpe sig frem til titlen? Eller er det IT-79, der bliver mestre i år? For ikke at nævne sidste års sølvvindere N-48. Al det kan du få svar på, når KNR sender GM direkte i dit TV.

Det bliver et yderst spændende GM, hvor B-67 spillerne med den omdiskuterede træner Tekle Ghebrelul, vil gøre alt for at bevise, at de har Grønlands bedste træner. 

Og så er der IT-79, der med den spillende træner Kaassannguaq Zeeb og Hans-Karl Berthelsen i spidsen, altid er klar til at møde Grønlands bedste klubber. IT-79 vil gøre det svært for alle klubber, de møder, og kan sagtens vinde guldet. 

Værtsholdet G-44 har landsholdsspillere som John Ludvig Broberg, Lars-Peter Broberg og Nukannguaq Zeeb på holdet. Klubben vil uden tvivl gør sit bedste og lidt til, for at nå så langt som muligt. 

GM-deltagerne er:

G-44 fra Qeqertarsuaq, Siuterok 43 fra Nanortalik, Kugsak 45 fra Qasigiannguit, T-58 fra Upernavik Kujalleq, Kâgssagssuk fra Maniitsoq, Nagdlunguak 48 fra Ilulissat, B-67 fra Nuuk og IT-79 fra Nuuk.

Den første kamp der vises lørdag klokken 14.50. Det er kampen mellem T-58 vs G-44. 

Se Tv-programmet her