Indland Udland Politik Erhverv Krimi Kultur Sport

Følelserne skal ud af kommune-debat

AF:  Oline I. Olsen
de in

Debatten om kommunestørrelse skal baseres på fakta og ikke følelser. Og arbejdsgruppen om kommunestørrelsen i Qaasuitsup kommunia skal derfor have præcise tal om serviceniveau, nærdemokrati og økonomi klar, inden den i løbet af foråret skal ud og høre borgerne i landets geografisk største kommune.

  • Hvad har en pensionist i Uummannaq til rådighed i dag i forhold til før Qaasuitsup kommunia? 
  • Hvor meget koster det at have et barn i børnehave i Aasiaat sammenlignet med før storkommunen blev til virkelighed?
  • Hvor mange borgere må deles om hvor mange kommunale medarbejdere i syd og nord af landets største kommune i dag?


Det skal handle om fakta og ikke følelser, når en politisk arbejdsgruppe i Qaasuitsup Kommunia i april rejser ud blandt befolkningen for at drøfte kommunens størrelse. Det fremgår af det kommissorium, som arbejdsgruppen har fået udstukket.

Kommunen satser på, at have det omfattende materiale klar i begyndelsen af marts, og herefter skal de politiske medlemmer altså for alvor i arbejdstøjet. Præcise tal, der belyser forskellene i serviceniveau og økonomi mellem den nuværende kommune og de tidligere otte kommuner, skal således fremlægges for borgerne og debatteres rundt omkring i kommunen, indtil udgangen af maj.

Udover serviceniveau og økonomi, skal nærdemokratiet også diskuteres. Her skal borgene komme med forslag til, hvordan de med fordel kan blive bedre inddraget i prioriteringer og beslutninger i kommunen.

Arbejdsgruppen om kommunens fremtidige status og størrelse består af medlemmer fra samtlige partier i kommunalbestyrelsen, hvor Enoks Sandgreen fra Siumut er udpeget som formand. De resterende medlemmer er:

  • Bendt B. Kristiansen fra Inuit Ataqatigiit
  • Ane Lone Bagger fra Demokraterne
  • Ole Zeeb fra Kattusseqatigiit Partiiat
  • Knud Kristiansen fra Atassut

Arbejdsgruppen skal fremlægge sine anbefalinger på et kommunalbestyrelsesmøde 10. juni.

På forsiden lige nu
Naalakkersuisoq for natur og miljø, Anthon Frederiksen, mener at det nylige brændstofudslip i Station Nord er uacceptabelt. Især efter at han sidste år holdt møde med daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, der lovede at hun ville gøre hvad hun kunne for at forhindre flere udslip.
Næsten halvdelen af de ledige i Qaasuitsup kommunia er unge mellem 15-25 år. De er unge der ikke har taget sig en uddannelse efter folkeskolen. En af dem er Edgar Markussen på 21-år han drømmer om kokke uddannelse, men han mangler gode karakterer til at komme i gang. Han er en af de ledige, som stemplede sig ind, som arbejdssøgende på jobcenteret i Ilulissat - Det er meget svært, som ung at finde et arbejde, siger Edgar Markussen, han har været jobsøgende i et år.
Efter et omfattende olieudslip på Station Nord sidste år, blev der lagt op til skærpet menneskeligt opsyn. Alligevel gik det forleden galt igen. Forsvarets egne eksperter kalder det aktuelle udslip alvorligt.
Naalakkersuisut lægger op til, at bygder uden vækst ikke skal udbygges. - Naalakkersuisut bør komme til bygderne og tale med bygdebestyrelserne, om hvilke erhvervsmuligheder de enkelte bygder har, siger Thimothæus Petersen fra Kullorsuaq som er medlem af kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia.
Byer og bygder med færre end 1.500 indbyggere beholder ensprissystemet på vand og el, mens større byer i fremtiden skal betale kostægte priser. Download hele forslaget.
Journalist Henriette Rasmussen bliver den nye programchef for radio afdelingen i KNR.
Den grønlandske arbejdsstyrke skal gøres klar til de kommende tider med råstofudvinding og off shore aktiviteter.
På mandag uddeles internet-Oscaren til Visit Greenland for hjemmesiden greenland.com. Det er folkets pris i kategorien turisme, der tildeles Visit Greenland, og den verdenskendte danske skuespiller Nicolaj Coster-Waldau er med på scenen, når prisen overrækkes.
Hver af landets folkeskolelærere kan ifølge deres nyforhandlede overenskomst undervise i to lektioner ekstra fra næste skoleår. Lærernes ekstra undervisningstid kan betyde, at man efter sommerferien i en skole med 13 lærere er i stand til at opnå samme timeantal, som man hidtil skulle bruge 14 lærere til at dække.