Færingehavn gøres klar til oprydning

Et udvalg fra Færøerne har netop undersøgt området Færingehavnen, 50 kilomenter syd for Nuuk. Det skriver Det Færøske Nyhedsbureau.
Foto © : Søvn Landsins
06. juni 2017 08:31

- Det er et politisk ønske fra grønlandske myndigheder, at Færøerne rydder op efter sig. Før der tages stilling til, om resterne skal ryddes væk, bevares eller delvis bevares, er det nødvendigt med en forundersøgelse, skriver Søvn Landsins, Færøernes Nationalmuseum, som står for projektet, på deres hjemmeside.

Undersøgelserne sker sammen med Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, som bl.a. skal lave 3D modeller af området.

LÆS OGSÅ Færøerne vil finde penge til oprydning af Færingehavn

I 2016 påpegede formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, over for den færøske lagmand, at en aftale fra 2007 om oprydning af Færingehavnen ikke var blevet overholdt.

Det fik Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen, til at sætte undersøgelsen i gang.

Færingehavnen blev etableret i 1927 til færinge, som fik lov at fiske i Grønland på grund af trænge tider derhjemme. Der blev dengang oprettet både sygehus, pakhus og radiostation, som altså nu skal ryddes op. 

Færingehavnen syd for Nuuk er ét ud af syv områder, hvor færinger gennem har etableret et særligt fiskerområde. 

Du kan læse mere om oprydningsprojektet her.