BILLEDER Færøerne ramt af 'temmelig voldsom rusketur'

Færøerne er her i juledagene blevet blæst godt igennem, og ifølge en journalist ved Færøernes svar på KNR, har det været en meget voldsom omgang.
Skrevet af Jonas Fievé
27. december 2016 14:39
Versionist Bibi Nathansen

De høje vindstød, der svarer til en hastighed på 283 kilometer i timen, har medført voldsomme skader på Færøerne.

- Det var en meget voldsom orkan for ikke at sige to orkaner, som ramte landet lige efter hinanden, fortæller journalist Brynhild Thomsen fra Kringvarp Føroya til KNR.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto © : Rúni Sundberg Patursson
Foto: Rúni Sundberg Patursson

 

Færøerne oplevede vindstød op mod næsten 79 meter per sekund, og ifølge Brynhild Thomsen er der også tale om det laveste lavtryk, der i blevet målt i landet. Men det usædvanlige var, at orkanernes hærgen var så langvarig.

- Det startede jo lillejuleaften, og det var først op mod middag i går, at der var fred og ro på.

Men der er ifølge Brynhild Thomsen ingen meldinger om, at folk er kommet slemt til skade i forbindelse med uvejret.

- Nej, heldigvis ikke. Der har været enkelte meldinger om nogle, der er blevet taget af vindstød, og har brækket et ben, men det er ligesom det.

Forsikringsselskaberne har dog travlt i dag, da der blandt andet er flere tage, der har ravet sig løst og enkelte bygninger, der er blevet totalskadet.

- Vi på radioen har lige været på besøg hos det ene forsikringsselskab, som åbnede telefonerne her klokken 9 i morges, og der kimede telefonerne uafbrudt.

Men der er endnu ikke et fuldt overblik over antallet af skader, der er forårsaget af orkanerne.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto © : Lív Jónsveinsdóttir Hansen
Foto: Lív Jónsveinsdóttir Hansen

 

Selvom Færøerne geografisk er placeret et vejrmæssigt udsat sted, var julens uvejr noget for sig.

- Man kan sige, at vi er vant til uvejr, men det her var en temmelig voldsom rusketur, som var meget langvarigt, siger Brynhild Thomsen fra Kringvarp Føroya.

Med gårsdagens rekordvindstød på 78,7 på Færøerne har atlantøerne overgået Grønland, der ifølge DMI har en rekord på vindstød på 75,1 meter i sekundet - det skete i Danmarkshavn den 13.januar 1995.

 

Foto © : Lív Jónsveinsdóttir Hansen
Foto: Lív Jónsveinsdóttir Hansen

 

Foto © : Rúni Sundberg Patursson
Foto: Rúni Sundberg Patursson

 

Foto © : Rúni Sundberg Patursson
Foto: Rúni Sundberg Patursson

 

Foto © : Lív Jónsveinsdóttir Hansen
Foto: Lív Jónsveinsdóttir Hansen

 

Foto © : Rúni Sundberg Patursson
Foto: Rúni Sundberg Patursson

 

Foto © : Rúni Sundberg Patursson
Foto: Rúni Sundberg Patursson