Evaldsen ny formand

Det blev helt som ventet den fungerende formand for Demokraterne, Randi Vestergaard Evaldsen, som kunne trække sig ud af formandsopgøret som sejrherre. Randi Vestergaard Evaldsen fik 9 stemmer, mens Justus Hansen fik 3 og ingen stemmer på den tredje kandidat Poul Hansen, som fik 0 stemmer.
Randi Vestergaard Evaldsen
Foto © : KNR
Skrevet af Jonas Fievé
13. februar 2016 15:42

Uldum gik ned med stress

Valget af ny formand blev aktuel, efter at den forhenværende formand Andreas Uldum tilbage i november blev sygemeldt med stress, og efterfølgende valgte at trække sig helt fra politik. Andreas Uldum nåede derfor kun at være fromand for det socialliberale parti i lidt under to år.

 

Læs også Ministerrokade giver Randi ansvaret for finanserne

 

Populær post

Op til formandsopgøret hos Demokraterne havde Nivi Olsen også givet udtryk for, at hun govervejede at stille op, men det blev ved overvejelserne.

I sidste ende var det udover Randi Vestergaard Evaldsen kun Justus Hansen og Poul Hansen, som endte med at stille op.

Den nye formand skal udfylde nogle store sko. For med den tidligere rockmusiker, Anda Uldum i spidsen fordoblede Demokraterne deres mandater i Inatsisartut til fire ved valget i efteråret 2014.

Derefter trådte partiet ind i koalitionsregeringen med Siumut og Atassut, hvor Andreas Uldum altså fik den prestigefyldte og udfordrende post som naalakkersuisoq for finanser, som Randi Vestergaard Evaldsen nu har overtaget.