Evaldsen afviser krise efter Rosing-exit

Selvom to prominente medlemmer har forladt Demokraterne inden for et halvt år, så afviser partiformanden, at partiet er i krise.
Randi Vestergaard Evaldsen
Randi Vestergaard Evaldsen Foto © : Jonas Fievé/KNR
Skrevet af Thomas Munk Veirum
19. september 2017 13:03

Tidligere i dag valgte Michael Rosing at melde sig ud af Demokraterne. Han følger dermed Poul Hansen, som forlod partiet for lidt over fire måneder siden efter en strid om dobbeltmandater.

Formand for Demokraterne, Randi Vestergaard Evaldsen, afviser dog, at partiet er i krise:

- Hvis vi et parti i krise, så havde vi ikke fået de forskellige afdelinger på kysten, men jeg har respekt for at folk går ud fra et parti, hvis de føler, at de ikke kan være i partiet, lyder det fra Randi Vestergaard Evaldsen.

LÆS OGSÅ Rosing forlader Demokraterne og smækker med døren

I forbindelse med sin udmeldelse rejser Michael Rosing en række kritikpunkter mod partiet. Han kritiserer blandet andet Justus Hansen og Randi Vestergaard Evaldsen for at lefle for vælgerne i Østgrønland.

På forårssamlingen foreslog de to nemlig at afsætte en pulje på fem millioner kroner til Østgrønland - Rosing mener, at det strider mod Demokraternes politik om ikke at tilgodese forskellige egne frem for andre.

Den kritik afviser Randi Vestergaard Evaldsen:

- Da året startede, kunne vi se, hvor mange selvmord der var, og det massive misbrug der var af børn, og så kunne vi også se et massivt misbrug af alkohol. Børnetalsmanden havde været derover, og vi havde også fået tilsynsrapporten fra kommunen, som gjorde at vi blev nødt til at gøre noget, siger Randi Vestergaard Evaldsen om baggrunden for forslaget.

LÆS OGSÅ Splid i Demokraterne i lys lue