Biolog: For høje kvoter kan svække fiskeriet

Hvis man i flere år fisker mere end det, biologerne anbefaler, kan det i det lange løb skade fiskeriet, mener Naturinstittutet.
Skrevet af Ivik Kristiansen
22. december 2016 08:01

Det tyder på at torskekvoterne for næste år også vil ligge noget højere end biologernes anbefalinger. 

Det skriver avisen AG, der havde et interview med naalakkersuisoq for fiskeri, Hans Enoksen.

Men hvis man i flere år fisker mere end det, biologerne anbefaler, kan det i det lange løb skade fiskeriet, mener Naturinstittutet.

- Når man fisker over den biologiske rådgivning, så øger man risikoen for, at fiskeriet bliver urentabelt, at bestanden bliver mindre. Og så bliver bestanden så lille, at man ikke kan fiske økonomisk på den mere også går der mange år, før den kommer op igen, siger afdelingschef for afdeling for fisk og skaldyr i Naturinstittutet, Helle Siegstad.

I år løb torskekvoterne op til tre gange så meget end biologernes rådgivning. Og i et interview med AG gav Naalakkersuisoq for fiskeri, Hans Enoksen, udtryk for, at det igen i år vil være højere kvoter end biologernes rådgivning.

Naalakkersuisoq for fiskeri siger, at ud fra det han ser og hører, ikke er bekymret for torskebestanden.

Biologerne siger da også, at der er mange fisk lige nu, men det er der ikke nødvendigvis i de næste år.

- Der kommer færre nye fisk ind i fiskeriet. Vi har haft nogle meget store årgange, der er født i 09, 10 og 11, som har været inde i fiskeriet nu, og de begynder at forsvinde. Nu kommer vi så til de nye årgange, 12, 13 og 14, hvor vi har set færre nye fisk, der er på vej ind.

Hans Enoksen forklarer også, at det gælder om at fiske mens der endnu er mulighed for det.

- Hvem siger at torsken bliver i vort farvand i fremtiden? Vi hører fra islændinge, at de fanger torsk, der svømmer fra Grønland, siger Hans Enoksen til AG.

Det er da også rigtigt, at der er torsk, der krydser havet mellem de to lande. Men det er ikke alle torsk, der gør det.

- Der er torsk, der søger til gydeområderne i Island, men en del disse torsk gyder også i Østgrønland. De gydende torsk vil sikre nye generationer af torsk og dermed også et grønlandsk torskefiskeri. For torsk, der er født i Østgrønland og en del af de torsk der kommer fra Island, vil vokse op i Grønlandsk farvand og dermed indgå i fiskeriet, siger Helle Siegstad.

LÆS OGSÅ 3.700 tons torsk til Grønland i Barentshavet