URAN En folkeafstemning koster 2 millioner

Naalakkersuisut har nu svaret på næstformanden for Atassut, Steen Lynges, omdiskuterede §37 spørgsmål om, hvad en folkeafstemning koster.
Steen Lynge, Atassut, skabte stor debat med sit § 37 spørgsmål, der vakte håb hos oppositionen og miljøorganisationer om en folkeafstemning om uranudvinding.
18. februar 2016 17:01

Ifølge svaret beløber en folkeafstemning sig til omkring 2 millioner kroner. Beregningen tager udgangspunkt i udgifterne til folkeafstemningen om selvstyreloven i 2008, og svaret er underskrevet af naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq.

Steen Lynge skabte stor debat, da han stillede spørgsmålet, fordi han i sin begrundelse henviste til, at Atassut i valgkampen havde lovet en folkeafstemning om uranudvinding i Grønland.

Læs også URAN Steen Lynge trækker forslag tilbage

I begrundelse skrev Steen Lynge, at han stillede spørgsmålet om prisen på folkeafstemningen med henblik på at fremsætte et beslutningsforslag på Inatsisartuts forårssamling om netop en folkeafstemning.

Steen Lynge måtte efter nogle dages betænkningstid erkende, at der ikke var opbakning til et forslag om en folkeafstemning i hans eget parti, og efter et møde med de øvrige koalitionspartier i det såkaldte koordinationsudvalg, ombestemte Steen Lynge sig og udtalte, at han ikke længere gik efter en folkeafstemning om uranudvinding.

Men nu kender han ihvertfald prisen - selve afstemningen kostede i 2008 500.000 kroner og dertil kom 1,5 millioner kroner til tilskud til aktiviteter af "oplysende og debatskabende karakter" - i alt 2 millioner kroner.

Læs også URAN Steen Lynge: Vi skal ikke stemme om nultolerancen

Læs også VIDEO For og imod uranafstemning

Læs også Partii Naleraq: Atassut bør fremsætte beslutningsforslag

Læs også URAN Avataq bifalder folkeafstemning om uran

Læs også Steen Lynge: Hvad koster en folkeafstemning om uranspørgsmålet