Ekspertgruppe kigger på uran politik

En hurtigt arbejdende ekspertgruppe skal kigge på nul-tolerancen mod uran og fremlægge en rapport til forårssamlingen. Det har erhvervsudvalget i Inatsisartut besluttet.
Skrevet af Noah Mølgaard
27. november 2012 09:26

Mineseskabet Greenland Minerals And Energy venter med stor spænding på udfaldet af undersøgelsen af ændring af nul-tolerancen.

Erhvervsudvalget i Inatsisartut har vedtaget, at en uvildig ekspertgruppe skal kigge på muligheden for ændring af nul-tolerance politikken. Den er et springende punkt for Greenland Minerals And Energys bestræbelser på, at kunne udvinde sjældne jordarter ved Kvanefjeldet ved Narsaq. Men mineralerne i fjeldet indeholder også radioaktive stoffer, der har forhindret udvinding af sjældne jordarter.

Nu har erhvervsudvalget pålagt Naalakkersuisut om, at nedsætte en uvildig ekspertgruppe, der inden forårssamlingen skal fremlægge en rapport om eventuelle konsekvenser for ophævelse af nultolerancen.

Siumut har hele tiden været fortalere for ændring af nultolerancen. Demokraterne afventer arbejdsgruppens konklusion.

- Hvis det af fagkundskaben bliver fastslået, at det miljø- og sundhedsmæssigt er forsvarligt at bryde uran, så er det vores holdning, at der kan brydes uran, siger Anda Uldum fra Demokraterne, der er næstformand i erhvervsudvalget.

Ophævelse af nultolerancen vil betyde ny udvikling i en eventuel minedrift ved Narsaq.

- Biprodukt indtægter er indstillet til, at give Kvanefjeldet med en yderst konkurrencedygtig omkostningsstruktur og udgør en stor økonomisk fordel i forhold til sjældne jordarter. Udviklingen med hensyn til uran politik er derfor af stor betydning for forventede globale sjældne jordarter udbud, og med Grønlands positionering for at spille en central rolle, meddeler Greenland Minerals And Energy på baggrund af erhvervsudvalgets beslutning.