Efterskole-elever skal planlægge fremtiden

De Grønlandske Huse i Danmark vil hjælpe grønlandske efterskoleelever til at vælge ungdomsuddannelse, mens de er på ophold i Danmark.
24. maj 2015 19:18

Cirka 300 grønlandske unge er hvert år på efterskoleophold i Danmark, inden de skal beslutte, hvad fremtiden skal byde på. Den periode ønsker De Grønlandske Huse i Danmark nu at udnytte, så flere elever tager mere aktiv stilling til, hvad de skal efter folkeskolen. 

I dag kommer op mod 60 procent af en ungdomsårgang ikke videre i uddannelse efter folkeskolen - og det skader både dem selv og det grønlandske samfund på sigt, fortæller Anne Clausen, uddannelsesvejleder i Det Grønlandske Hus i Aarhus, hvor man er initiativtagere til projektet.

- Der er mange unge, der siger: ‘Jamen vi vil gerne have et sabbatår efter efterskolen.’ Men det er for mange dødkedeligt, for de har ingen penge og intet at give sig til. I stedet ville det være bedre, hvis du kom i gang med noget, de faktisk interesserer sig for.


Hjælp på de enkelte efterskoler

I dag informerer De Grønlandske Huse allerede unge om mulighederne for både ungdoms-, erhvervs- og videregående uddannelser i Grønland og Danmark. Det samme gælder for den helt praktiske del med at få ansøgt uddannelserne - også i tide.

Men hjælpen kræver, at den unge selv har en idé om, hvad fremtiden skal bruges på. Og den idé skal hos nogen hjælpes lidt på vej - gerne så tidligt som muligt.

- Vi kunne godt ønske os, at efterskolerne lavede en tidligere indsats  - altså begyndte tidligere med at snakke med de unge om, hvad de vil efter efterskolen, hvis de ikke allerede ved det. For det er vejlederne (på efterskolerne, red.), der kender de unge og har kontakt med dem i hverdagen og ved, hvad de er dygtige til. Derfor er det helt oplagt, at valg-vejledningen - altså ‘hvad skal jeg bruge mit liv til’ - foregår ude på efterskolen, siger  Anne Clausen.


Vejledning til vejledere

I det nye tiltag vil De Grønlandske Huse derfor hjælpe vejlederne på de enkelte efterskoler til at hjælpe de grønlandske elever. Mange efterskole-vejledere vil nemlig gerne vide noget mere om, hvad mulighederne er for uddannelse i Grønland - og det er der behov for, mener Anne Clausen.

- Der er faktisk efterspørgsel fra vejlederne på at vide noget mere om Grønland i det hele taget - vide noget om grønlandske unge. Vide noget om, hvilke muligheder de har derhjemme. Der er nogle vejledere, der sådan lider lidt af en misforståelse af, at ‘det vil da være meget bedre for de unge at komme på uddannelse i Danmark end komme på uddannelse i Grønland’. Og det er jo slet ikke rigtigt. I rigtig mange tilfælde vil det være en rigtig dårlig idé for de unge på en 16-17 år at skulle klare sig i et andet land uden større fra deres forældre, siger Anne Clausen.

Foruden efterskole-tiltaget ønsker De Grønlandske Huse også at hjælpe unge grønlændere, der søger praktikpladser i Danmark, samt unge, der bor i Danmark uden at studere eller arbejde.

 

Pengene til projekterne håber direktøren i Det Grønlandske Hus i Aarhus, Jørn Holbech, skal komme fra de netop frigivet Folketings-midler til integrationsprojekter for grønlændere i Danmark. Også penge for forskellige fonde skal være med til at realisere projekterne.