Foto: Nûno Isbosethsen/KNR

Dronningen og prins Henrik skal begraves hver for sig

Prins Henrik har været utilfreds med sin rolle i kongehuset. Derfor vil han ikke begraves med dronningen.

Prins Henrik og dronning Margrethe skal ikke begraves sammen, hvilket ellers var planlagt. Det bekræfter kongehuset i en pressemeddelelse.

- Kongehuset har i dag offentliggjort, at hans kongelige højhed Prins Henrik ikke ønsker at blive begravet i Roskilde Domkirke, som det ellers har været planlagt, lyder det.

- Prinsens beslutning indebærer, at prinsen ikke kommer til at ligge ved siden af hendes majestæt dronningen under den sarkofag, som professor og billedhugger Bjørn Nørgaard har udarbejdet.

Kongehuset tilføjer, at dronning Margrethe er "indforstået med beslutningen".

Over for BT bekræfter kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, at det royale ægtepar skal begraves hver for sig. Årsagen er, at prins Henrik har været utilfreds med sin rolle i kongehuset:

- Det er ingen hemmelighed, at prinsen i mange år har været utilfreds med sin rolle og den titel, han er blevet tildelt i det danske monarki. Den utilfredshed har i de senere år fyldt mere og mere, siger hun til BT.

- For prinsen er beslutningen om ikke at lade sig begrave ved siden af dronningen den naturlige konsekvens af, at han ikke er blevet ligeværdigt behandlet i forhold til sin ægtefælle – ved ikke at få den titel og funktion, som han har ønsket.

/ritzau/

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!