BILLEDER Disse fem områder kan komme på UNESCO's verdensarvliste

Departementet for kultur arbejder i øjeblikket på en ny bekendtgørelse, der skal være med til at beskytte fem områder i Sydgrønland, som Grønlands Nationalmuseum og Arkiv vil have optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.
10. juni 2015 15:09

I øjeblikket er Ilulissat isfjord det eneste sted i landet, som er optaget på UNESCO's Verdensarvliste. Og håbet er, at områderne i Sydgrønland, hvis de kommer på listen, vil kunne fungere som trækplaster for turister i tilnærmelsesvis lige så høj grad, forklarede Naalakkersuisoq for kultur Nivi Olsen på et pressemøde i tirsdags.

For at det kan lade sig gøre, er det derfor nødvendigt med regler om beskyttelse af området. Og det er netop det, som den kommende bekendtgørelse skal være med til.

 

Fortsat mulighed for fårehold

Bekendtgørelsen omfatter landkort over de fem områder, som det er planen skal optages på listen, og fastsætter derudover nærmere regler for adgangen til og benyttelse af områderne.

Det er meningen, at der fortsat skal være offentlig adgang, men med visse begrænsninger. For eksempel må der ikke foregå aktiviteter, der kan være skæmmende eller ødelæggende for dele af området eller området som helhed. Så man må eksempel ikke smide affald, slå telt op eller tænde lejrbål.

Til gengæld vil det fortsat være tilladt at drive erhverv i områderne for eksempelvis fåreholdere og landmænd.

Bekendtgørelsen ventes at træde i kraft den 1. januar næste år.

Kortene øverst viser de områder, som man vil ansøge om, skal på UNESCO's arvslivste.