Direktør ønsker konkurrerende radiokæde

Liberaliser teleinfrastrukturen og byg en konkurrerende radiokæde, siger direktør i Comby, Brian Torp. Teleanalytiker bifalder dele af idéen.
Foto © : Telepost
28. juli 2015 05:49
Versionist Malu Pedersen

I dag står der master på høje bjergtoppe inde i landet. Det er de såkaldte radiokædestationer, som fragter internet og telefonsignal op til byer og bygder langs kysten.

Det er en bekostelig affære, når der er nedbrud på radiokæden. Teknikere flyver straks ind i helikopter, og stationerne skal holdes vedlige med både indkvartering og heliporte.

 

Radiokæde langs kysten

Direktør i Comby, Brian Torp, ser gode muligheder for at lave en konkurrerende radiokæde, som i stedet for at kører over bjergtoppe skal gå langs kysten. Det vil nemlig gøre både vedligeholdelsen og etableringen billigere.

- Men det vil være billigere at komme til stationerne, når de skal vedligeholdes, hvis de ligger, hvor adfærdsvejene er nemme, så der eventuelt ikke skal flyves med helikopter, men man kunne sejle eller kører der til med snescooter, siger Brian Torp.

Læs også Teleanalytiker kalder liberalisering for ’tosset’

Han peger på, hvis der var to radiokæder, kunne man lovgive om, at når den ene var nede, skulle den anden i muligt omfang åbne for konkurrenten. Og så vil det betyde, at den akutte udrykning vil kunne spares væk.

Samtidigt har moderne teknologi gjort at stationerne kan blive meget mindre og ganske meget billigere at etablere end tidligere.

 

Teleanalytiker bakker op

I hvert fald er Brian Torps tese, at en konkurrerende radiokæde ikke vil kunne skade.

- Det vil jo lidt svare til, at hvis man havde en motorvej fra et sted til et andet, og så byggede man en vej ved siden af, det skulle jo som udgangspunkt ikke ødelægge vej nummer ét, siger han.

Læs også Fællesfront mod spegepølse-liberalisering

Teleanalytiker Torben Rune stiller sig noget skeptisk overfor tanken om at liberalisere teleinfrastrukturen i Grønland. Men han ser faktisk masser af fornuftig i at bygge radiokæder langs kysten.

- Teknologisk set er det en god idé. Det kan lade sig gøre. Teknologien er der, og man kan få det til at virke. siger Torben Rune.

 

Liberalisering skidt for udkantsområder

Modsat er teleanalytikeren ikke overbevist om, at det giver mening at liberalisere infrastrukturen.

Det er en diskussion, som også kører i Europa, og her taler erfaringerne ikke nødvendigvis for en liberalisering. Det giver godt nok billigere priser i de tætbefolkede områder, men historien er ganske anderledes, når man bevæger sig ud i udkantsområderne.

- Og så har det til gengæld haft den modsatte effekt, der hvor folk ikke bor særligt tæt i udkantsområder og i tyndt befolkede områder.

 

Fraskil infrastrukturen 

I tyndtbefolkede områder af for eksempel England har man derfor valgt en anden model, hvor teleinfrastrukturen ikke bliver liberaliseret. Til gengæld skiller man infrastrukturen fra i et separat selskab.

Og ligesom Banedanmark står for togskinnerne i Danmark, vil et sådan selskab stå for at styre kobberledningerne, som internettet kører gennem, og andre operatører kan så bruge netværket.

Læs også Mobilkunder betaler internetregning

Den løsning har ifølge Torben Rune nogle åbenlyse fordele.

- Det som man nyder godt af i tyndt befolkede områder, eller i områder hvor infrastrukturen er meget dyr, og det må man jo sige den er i Grønland. Ja det er jo, at man kun etablerer én infrastruktur. Det er ét selskab. Der er én ledning. Det er en radio man bygger op, siger Rune.