Det sker i Inatsisartut i dag

I dag skal politikerne i Inatsisartut debattere seks punkter.
Foto © : Nils Baum/Bureau for Inatsisartut
27. maj 2016 05:22

Blandt andet skal de forholde sig til et forslag fra Jess Svane, Siumut, der pålægger Naalakkersuisut at gøre rede for, hvordan fuld udnyttelse af skaldyr og fisk kan fremmes. Men også hvordan der kan ske en større forædling af fiskeressourcerne her i landet.

På dagsordenen er også et omstridt forslag fra naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling, Sociale anliggender og Justits, Martha Lund Olsen, der giver Naalakkersuisut mulighed for at suspendere kommunernes forvaltning af regelsættet på det sociale område.

Baggrunden for forslaget er, at Familiedepartementet under tilsyn med kommunernes forvaltning har konstateret omfattende og alvorlige mangler i behandlingen og prioriteringen af sager omkring underretning og hjælpeforanstaltninger til udsatte børn og unge.

Der står også hash på dagsordenen. Her er det en forespørgselsdebat om, hvordan vi bedst og forebygger og bekæmper hash- og alkoholmisbrug blandt børn og unge.