Det landsdækkende krisecenter ”Illernit” bliver officielt åbnet i dag

Det landsdækkende krisecenter ”Illernit” bliver i dag tirsdag den 24. februar officielt åbnet af naalakkersuisoq for familier, ligestilling og sociale anliggender Martha Lund Olsen.
Foto © : Lodovic Hirlimann/Flickr
Skrevet af Simon Uldum -
24. februar 2015 06:11

Det landsdækkende krise- og behandlingscenter ”Illernit” i Qeqertarsuaq blev taget i brug i 2014.

Det er målrettet kvinder med børn, som har været udsat for psykisk/fysisk vold, og har behov for at komme væk fra lokalsamfundet.

Illernit består af 5 rækkehuse med plads til 4 familier og et administrations- og behandlingshus.

Under opholdet tilbydes der behandling samt råd og vejledning på centret, baseret på systemisk familieterapeutisk funderet behandling.