Det går frem for selskabernes økonomi

I 2015 steg deres omsætning med 1,7 milliarder kroner ud af en samlet omsætning på 19,4 milliarder kroner.
Skrevet af Inge S. Rasmussen
24. marts 2017 06:48

Det viser den seneste regnskabsstatistik fra Grønlands Statistik.

I alt var der 10.346 ansatte i selskaberne.

Regnskabsstatistikken er en statistik over de økonomiske forhold i anpartsselskaber, aktieselskaber og andelsselskaber.

I regnskabsstatistikken for 2015 er medtaget regnskaber afsluttet i perioden 1. maj 2015 - 30. april 2016.

Selskabernes regnskaber hentes fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og fra Skattestyrelsen, oplyser Grønlands Statistik.