UNESCO Det er nu arbejdet for alvor begynder

Verdensarvsstatus giver muligheder, men det kræver også arbejde at udnytte den øgede interesse. Sådan lyder det fra aktører i Qaasuitsup Kommunia, der i de sidste 13 år har haft et UNESCO-område.

Søndag blev et område i Kommune Kujalleq udpeget som verdensarv af FNs verdensarvskomite, UNESCO.
Og glæden er stor i sydkommunen, der håber, at det vil være med til at styrke turismen og erhvervslivet.

Det er nemlig netop det, der er sket i den nordlige del af landet, da isfjorden i Ilulissat for 13 år siden blev udnævnt som verdensarv. Det har nemlig skabt mere fokus på området, siger Jakob Schytz, der er operationschef for World of Greenland i Ilulissat.

LÆS OGSÅ UNESCO verdensarven giver os ansvar

- Det gør det nemmere at komme ud i verden. Folk er bevidste om den her isfjord, som vi ligger ved. Så den helt klare fordel, hvad det har betydet for turismen er, at den har kunnet vækste enormt hurtigt, siger han.

Men man kan ikke bare læne sig tilbage og vente på turisterne, fordi man er udnævnt til verdensarv. Det er nemlig med udnævnelsen at arbejdet for alvor begynder, siger Jakob Schytz.

LÆS OGSÅ Qeqqata vil også på UNESCO-liste

- Det er jo her, hvor man skal begynde at fokusere på nogle andre områder og bruge den her optagelse i UNESCO verdensarven som en katalysator til at skabe nogle andre produkter, der får turisterne til at komme igen, siger han.

Også ifølge Hans Peter Lennert, der er direktør for Erhverv og Turisme i Qaasuitsup Kommunia, har det krævet et stort arbejde, at få udbytte af UNESCO-området.

LÆS OGSÅ UNESCO-verdensarvsdebat i Sydgrønland

- Vi har været nødt til at lave et kontor, som vi kalder for isfjordkontoret. Deres primære opgave er grænsekontrol og overvågning af unesco-området, siger han.

Kontoret står også for branding og information om stedet, så der er nok at se til som verdensarvsområde.

- Det er krævende at være på listen, siger Hans Peter Lennert, der også slår fast at UNESCO-udnævnelsen overordnet bidrager positivt til kommunen.

LÆS OGSÅ UNESCO verdensarvsstatus er 63,5 millioner værd om året

 

Kommentarer

inatsisartut_forarssamling_2017_nils_baum_bureau_for_inatsisartut.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!