Det er blevet dyrere at leve

Det er blevet dyrere at leve i Grønland. Det viser nye tal fra Grønlands Statistik.
Foto © : Sandra Meinecke/KNR
Skrevet af Kenneth Elkjær
26. september 2017 11:14

Har du haft lidt færre penge på kontoen, når måneden er omme, end du plejer? Det kan den seneste opgørelse over priserne på varer og ydelser her i landet måske forklare.

Priserne er nemlig steget med 1,2 procent i de første seks måneder af år. Det er den højeste stigning i priser i de seneste fem år.

Særligt punktet fritid og kultur er steget med 6,7 procent, mens andre grupper er faldet. Det gælder blandt andet boligudstyr og beklædning og fodtøj, som er faldet med henholdsvis 1,9- og 1,6 procent.

LÆS OGSÅ Brændstofpriserne falder

I de første seks måneder af 2017 steg priserne på varer og ydelser her i landet med 1,2 procent.

Men de forskellige prisstigninger- og fald påvirker den samlede opgørelse forskelligt. Havregryn og handsker vægter eksempelvis ikke det samme, når statistikken bliver opgjort for de samlede forbrugspriser.

Læs flere tal her.

LÆS OGSÅ Huslejen er faldet - kød er blevet dyrere