Qulaarpaa Der er ikke lige muligheder i Grønland
Der er ikke lige muligheder for borgere her i landet. Det fremgår af Økonomisk Råds rapport, og det er en virkelighed som ikke mindst er gældende inden for uddannelse og sundhed.
En virkelighed, som Palle Lennert, der arbejder med at motivere unge i bygder til at gennemfører et skoleforløb, i den grad møder.
- Det kan vi sige meget klart. Mulighederne er utroligt begrænsede ude i bygderne, siger socialrådgiveren Palle Lennert fra NUIKI-projektet til KNR.
Mangler muligheder
Han peger på, at pladserne på uddannelserne ofte bliver taget af de unge fra byerne, og mange af de unge fra bygderne er samtidigt ikke klar til skolegang og falder hurtigt fra og vender hjem til deres bygd uden uddannelse.
Lennert fortæller, at der bliver flere og flere, som vender tilbage til bygderne, hvor de ikke har noget at give sig til, og hvor mulighederne er indskrænkede.
Læs også 18 bygder risikerer døden
- Hvis vi siger, at der er 10 eller 20 unge, der vender tilbage (til bygden red.), så er der måske én der får en mulighed, siger Palle Lennert.
Forskellige muligheder
Det er naturligvis langt fra nogen ny ting, at der er forskellige muligheder i Grønland. Det har der traditionelt været på baggrund af landets store udstrækning og spredte befolkning.
Det er dyrere at have internet i en bygd langt fra søkablet, og der er færre vare i den lokale Pilersuisoq i Itilleq, end der er i Pisiffik i Nuuk Center. Det er accepteret og indskrevet i servicekontrakterne.
Læs også 11 Nuiki-elever bestået med bravour
Læs også Unge bygdeboere skal have disciplin til at gennemføre uddannelser
Men det, at der ikke er lige muligheder inden for særligt sundhed og uddannelse, står ifølge Økonomisk Råd i kontrast til den centrale målsætning i et velfærdssamfund. Og det får rådet til at stille følgende spørgsmål i sin seneste rapport:
- Kan man acceptere et frivilligt bosætningsmønster, som har den konsekvens, at nogle reelt ikke er ligestillet med den øvrige befolkning i adgangen til centrale velfærdsydelser og levestandarder?
Kvoter er ikke løsningen
Tilbage i bygden sider de mange unge, som er faldet fra en uddannelsen eller aldrig kommet i gang. Her finder de ingen muligheder for lokaluddannelse eller job. Og det der gør hovedpine endnu værre er, at det ifølge Palle Lennert ikke er nogen løsningen bare at forhøje fiskekvoterne.
- Problemstillingen ligger i, at der bliver flere og flere unge, som fravælger fangst og fiskeri, siger Palle Lennert.
Torsdag aften stiller Qulaarpaa skarpt på bosætningsmønstret her i landet. Se med klokken 19.30 på grønlandsk og 20.30 på dansk.
