Departementschef afviser at støtte kritikere

Departementschefen i fiskeri- og fangstdepartementet afviser at have støttet kritikerne af den kontroversielle fiskerilov med et oplæg om loven.
Foto © : Camilla Dam/KNR
13. september 2017 11:46

Fredag indkaldte fiskeri og fangstudvalget naalakkersuisoq for fiskeri og fangst til hastesamråd og ifølge et af udvalgets medlemmer var årsagen til samrådet departementschefens oplæg på et seminar om fiskeriloven samme dag.

Ifølge udvalgsmedlemmet havde udvalget den opfattelse, at departementschefen med sit oplæg havde udtrykt sig modsat af de politiske ønsker fra naalakkersuisoq, altså kritisk overfor fiskeriloven.

LÆS OGSÅ Lukkethed om samråd med Karl-Kristian Kruse

Men det er slet ikke tilfældet, siger departementschef Jørgen Isak Olsen.

- Nej, det har jeg under ingen omstændigheder gjort, siger han.

LÆS OGSÅ Karl Kristian Kruse kaldt i samråd men dukkede ikke op

Ifølge departementschefen fortalte han på seminaret om hovedpunkterne i forslaget til fiskeriloven, og om en arbejdsgruppes arbejde med udvalgte punkter fra fiskerikommissionens anbefalinger.

Og det mener han ikke kan tolkes som kritik af fiskeriloven.

- Ikke efter min opfattelse, siger han.

Hvorfor der var indkaldt til samråd og hvad det helt præcist har handlet om, vil departementschefen ikke kommentere.

Udvalget vil ikke udtale sig om fredagens samråd, før de kommer med en samlet udmelding i denne uge.

LÆS OGSÅ Udvalg mødes om samråd i denne uge