Demokraterne protesterer mod afgifter

Naalakkersuisuts afgiftspakke er kommet i kraftig modvind, og pudsigt nok så er det faktisk koalitionens egne medlemmer som råber op.
Foto © : Camilla Dam/KNR
17. september 2015 08:42

Ind til videre har en lang række Siumuttere harceleret over de afgifter, som vil ramme en række dagligvare produkter og brændsel til blandt andet opvarmning af huse.

Nu melder koalitionspartneren Demokraterne sig så også i koret af kritikere. Det er ellers Demokraternes egen formand naalakkersuisoq for finanser Andreas Uldum, som præsenterede forslaget.

LÆS OGSÅ Professor: Når priserne stiger falder forbruget

Det får dog ikke Demokraternes Inatsisartutgruppe til at bakke op om Naalakkersuisuts afgiftspakke, der skal indbringe 96 millioner kroner til landskassen.

- Demokraterne foretrækker at finde de nødvendige indtægter andre steder, skriver partiet i en pressemeddelelse, hvor de gør det klart, at de hellere vil spare på den offentlige sektor for at finde pengene.

Demokraterne holder dog lidt igen med skytset mod deres egen formand, og roser Naalakkersuisut for at tage ansvar og forsøge at få økonomien til at hænge sammen, og selv om de ikke vil have afgifter.

Derfor lyder dog også fra Demokraterne, at der er vist ikke er nogen, der kunne finde på at forhøje en række afgifter for sjovs skyld. Men de gør det klart, at de gerne vil finde en anden løsning.

LÆS OGSÅ VIDEO Nye afgifter vil gøre livet surt

- Vi foretrækker, at de 96 millioner kroner bliver fundet på anden vis. Men lad det være sagt med det samme; der findes ingen lette løsninger. Uanset hvad man vælger at gøre, så vil det gå ud over nogen. Det kan ingen ændre på.

Demokraternes forslag går på, at man i stedet for afgifterne kan skaffe pengene ved effektiviseringer og besparelser i det offentlige.