Dement grønlandsk kvinde forsvundet siden søndag i Esbjerg

En 75-årig dement, grønlandsk kvinde er meldt savnet i Esbjerg. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Rigspolitiet
Foto © : Rigspolitiet
14. februar 2017 06:20

Opdatering tirsdag klokken 8.14: Den 75-årige kvinde er fundet i god behold, oplyser politiet.

Kvinden blev sidst set søndag ved 12-tiden af hjemmeplejen ved hendes bopæl på Ulvevej i Esbjerg.

Politiet formoder, at kvinden er søgt ind mod centrum af Esbjerg og beder folk om at holde øje med  skure og udhuse.

- Kvinden er tidligere forsvundet og fundet ret forkommen, så derfor er vi bekymrede og vil meget gerne høre fra folk, der enten har set hende eller haft kontakt til hende inden for de sidste par døgn, fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, til TV SYD.

Den 75-årige kvinde er 150 centimeter høj og almindelig af bygning. Hun har sort hår med grå stænk og betegnes som værende let til bens.

Politiet i Syd-og Sønderjylland kan kontaktes på telefon +45 114