Deltag med dine spørgsmål i KNRs Valgdebat

KNR opfordrer nu i anledning af det forestående Landstingsvalg seere og lyttere til at deltage med spørgsmål i KNRs direkte 'Nyhedsmagasinet' i TV på tirsdag den 19. og onsdag den 20. i den kommende uge. Begge dage vil tre kandidater fra de seks opstillede partier mødes på grønlandsk og dansk i to gange en halv time. Udsendelserne går 'i luften' umiddelbart efter Qanorooq.
16. maj 2009 09:16

På den baggrund opfordrer KNR lyttere og seere til at sende os spørgsmål, der har relation til Valget. Så har du spørgsmål til partierne, kan du fra nu af og til og med tirsdag maile dine spørgsmål forsynet med dit navn til: info@knr.gl - eller på nedenstående link

Der vil iøvrigt mandag den 18. maj blive trukket lod om, hvilke af de seks partier, der skal møde hvem i de to Nyhedsmagasiner.