Siumut: Debat om dato for statsdannelse

Arbejdet henimod statsdannelse i selvstændighed, hvornår landet bliver en stat, selvbåren økonomi og infrastruktur. Fire vigtige emner, der bliver debatteret i fire grupper under Siumuts landsmøde.
Skrevet af Mads Pedersen
27. juli 2017 11:29

Siumuts 68 delegerede har travlt med gruppearbejde, hvor de ser de på forslag til hvordan Siumuts politiske målsætninger skal se ud.

LÆS OGSÅ Siumuttere kræver dato for selvstændighed

LÆS OGSÅ Siumut skal bane vejen for selvstændighed

Fire af de tungeste og måske vigtigste emner som Siumuts delegerede drøfter lige nu er:

1) Selvstændighed, Her vil man formulere sig anderledes fremover. Det skal nemlig ikke længere hedde arbejdet mod selvstændighed, i stedet skal det hedde arbejde mod at blive en stat.

2) Hvad skal Siumuts politik være i forhold til hvordan vores land skal opnå økonomisk selvbårenhed.

3) Hvordan Siumuts politik i forhold til infrastruktur skal formuleres. Her drøfter man blandt andet landingsbaner, veje og trafikken i Grønland.

4) Hvad skal Siumuts politik være i forhold til at sætte dato på, hvornår Grønland skal blive en selvstændig stat. Det er blandt andet disse emner som Siumut skal definere og skrive ind i deres overordnede politiske målsætninger. Der foregår nogle hede debatter omkring disse emner, med masser uenighed og diskussion.