De studerende skal være økonomisk ansvarlige

De studerende på Campus Kujalleq har været på skolebænken for at lære om, hvordan man får en bedre økonomi.
Foto © : Google Streetview
Skrevet af Jørgen Semionsen
16. oktober 2017 15:13

Elverne på Campus Kujalleq skal blive bedre til at styre deres økonomi, og har derfor i løbet af ugen haft mulighed for at vælge økonomi som emne.

- Hvis man skal have en sund økonomi, er det godt med gode råd til besparelser i stedet for, at man ødsler penge væk, siger Arnarulunnguaq Hansen, som selv tredjeårs-elev på gymnasiet.

Studerende under 18 år modtager 2225 kr. i støtte om måneden. De betaler ikke husleje. Studerende over 18 år modtager 4700 kr. i støtte og skal betale 850 kr. i husleje.

LÆS OGSÅ Skoleelever demonstrerer mod rygning

Ifølge Arnarulunnguaq Hansen, som har valgt økonomi som emne, kan de unge faktisk blive bedre til at styre deres økonomi, hvis de bare tænker lidt mere grundigt over alle deres køb.

- Det kan f.eks. være sodavand eller chips, der er på tilbud. Det er noget, der smager godt, ja. Men man skal virkelig tænke over, om det er nødvendigt. Eller om man kan bruge sine penge på noget andet.

Desuden blev de studerende på Campus Kujalleq undervist i vigtigheden i at spare op. Det er især vigtigt, hvis man gerne vil studere i Danmark.

- Der er selvfølgelig nogle, som er gode til at spare. Men der er stadig mange, som ikke er så gode til at spare og ikke har flere penge i slutningen af måneden, siger Arnarulunnguaq Hansen.

Der er emneuge hvert år de for studerende på Campus Kujalleq.

LÆS OGSÅ Campus Kujalleq i Qaqortoq skal både renoveres og udvides