De resterende sildepiskerkvoter fritstilles

Pr. 28. september resterer der fortsat at blive fanget 65 sildepiskere fra harpunkanonkvoten og 14 sildepiskere fra riffelfangstkvoten i Vestgrønland samt 1 sildepisker fra riffelfangstkvoten i Østgrønland, derfor fritstilles kvoten pr. 3. oktober for at sikre fuld udnyttelse af kvoten.
Foto © : Ron Dunnington/Flickr Creative Commons
Skrevet af Simon Uldum -
29. september 2016 10:24

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug meddeler i en pressemeddelelse, at kvotefordelingsgruppen i samråd med Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug besluttet, at den resterende kvote på 79 sildepiskere fra og med 3. oktober fritstilles til de fire storkommuner i Vestgrønland.  Og en sildepisker fritstilles til de to forvaltningsområder i Østgrønland for at sikre fuld udnyttelse af kvoten.

Fartøjer samt deltagere i fællesfangst med teknisk godkendelse til sildepiskerfangst jvf. betingelser i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 22. december 2014 om beskyttelse og fangst af store hvaler kan fange i perioden 1. marts – 31. november.

Fangsten skal ledes af en kaptajn, der er i besiddelse af licensen, og som også har ansvar for, at fangsten meldes øjeblikkeligt til bopælskommunen, oplyser Departementet.