Qulaarpaa De afgørende skridt mod selvstændighed mangler

Markant højere skatter eller drastiske fald i velfærden, vil være konsekvensen, hvis selvstændigheden realiseres i den nuværende situation.

Målet er selvstændighed, men forudsætningen er økonomisk uafhængighed.

Politikerne har været klare i mælet omkring drømmen og selvstændighedsslæden er sat i bevægelse, men der er stadigt noget uklarhed om vejen.

- De afgørende skridt og reformer har vi ikke set endnu, siger formand for økonomisk råd Torben M. Andersen.

Indtægter skal fordobles

I dag modtager vi 4,6 milliarder kroner årligt fra Danmark i forskellige overførsler. Et tal som ligger tæt på den samlede indtægt til landskassen fra afgifter og indkomstskat.

Hvis Grønland skal være økonomisk uafhængigt skal de penge findes gennem besparelser eller nye indtægter.

LÆS OGSÅ Spænd livremmen ind for selvstændigheden

- En måde at betragte det på er, at man skal skaffe indtægter, der er dobbelt så store, som de er i dag.

Eller alternativt

- Den økonomiske aktivitet i landet skal være cirka dobbelt så stor, som den er i dag, siger han.

Risikerer hjerneflugt

I dag er udfordringen, at der bliver flere ældre, og derfor stiger udgifterne uden at indtægterne følger med. Derfor vil højere skat eller dårligere service være konsekvensen, hvis pengene til at dække hullet fra blandt andet bloktilskuddet skal findes.

LÆS OGSÅ Tarrak savner handling

Det vil have betydning for evnen til at tiltrække arbejdskraft og muligheden for at holde på unge mennesker, som har en uddannelse.

- Som, hvis de synes serviceniveaet bliver for dårligt eller skatterne bliver for høje, måske kunne overveje at tage et andre steder hen og arbejde, påpeger formanden for økonomisk råd.

 

Kommentarer


 

Sider