Danske partier vil ændre offentlighedslov

Flere partier Folketinget er nu parat til at ændre den omstridte offentlighedslov. Nyheden kommer en uge efter, at en forslag om at indføre loven for danske myndigheder i Grønland, blev bremset.
Foto © : Simon Uldum
10. oktober 2016 09:09

Den danske regering er nu parat til at genoverveje loven om offentlighed i den danske forvaltning - den såkaldte offentlighedslov.

Det sker tre år efter, at loven blev vedtaget i Danmark, under store protester, bl.a. fra de danske medier.

Efter krav fra De Radikale, SF og De Konservative har Venstre-regeringen nu indkaldt til genforhandling om loven. Også selv om partierne stemte for loven i 2013.

- Det, at vi nu er enige om at træde ind i et fælles rum for at få ændret loven, er jeg utrolig glad for, siger formand Søren Pape til Dagbladet Politiken.

Læs også Offentlighedslov Politikerne sov i timen

Regel om ministerbetjening er på spil

Det er især paragraffer om ‘ministerbetjening’, som har været stærkt udskældt.

Paragrafferne har begrænset mulighederne for aktindsigt i dokumenter, som bl.a. går mellem ministre og mellem en styrelse og et ministerium. Det skete med begrundelsen om, at ministre i nogle tilfælde har brug for 'arbejdsro' til at blive rådgivet i en sag uden offentlighedens medindsigt.

Helt konkret kræver De Konservative at ændret paragrafferne 22, 24 og 27.

- I og med at regeringen har indkaldt til forhandlinger, har jeg en forventning om, at man har en ægte interesse i at finde en løsning på de problemer, vi skitserer, siger Søren Pape.

Samtlige fem partier, der i 2013 stemte for loven - Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Radikale og De Konservative - skal være enige for at kunne ændre loven.

De Konservative, SF og Radikale Venstre truer dog med at opsige forliget bag loven, hvis ikke loven er genforhandlet inden Grundlovsdag 5. juni næste år.

Læs også Kielsen trækker udskældt lovforslag tilbage

Samme lov sat på pause i Grønland

Justitsminister Søren Pind vil ikke klart oplyse, hvad han er parat til at ændre. Men han oplyser, at forhandlingerne går “udmærket”.

I sidste uge blev et forslag om at indføre netop den danske offentlighedslov for de danske myndigheder i Grønland bremset.

Det skete efter kritik af, at Selvstyret ikke har holdt en offentlig høring om forslaget i Grønland, inden forslaget blev behandlet i Inatsisartut.

Forslaget er nu taget af bordet, indtil en høring er blevet holdt.

Læs også Advokater: Udsæt forslaget om offentlighedens lov

Læs også IA vil stemme imod dansk offentlighedslov

Læs også Offentlighedsloven har ikke været i offentlig høring