Dansk stjerne får hovedrolle i Arktis-thriller

"Arctic" hedder en kommende amerikanske thriller - en overlevelsesfilm - hvor den danske stjerneskuespiller Mads Mikkelsen er fanget i Arktis' kulde.
Foto © : Michael Van Woert, NOAA NESDIS, ORA./Flickr
Skrevet af Karsten Sommer
21. april 2017 08:37

Filmen er allerede i gang med at blive produceret, skriver det amerikanske medie Deadline onsdag.

I filmen er Mikkelsens karakter strandet et sted i Arktis, men står over for en længe ventet redningsaktion, da der sker et tragisk uheld.

LÆS OGSÅ Islandsk projekt tiltrækker storfilm

Muligheden for at blive reddet hjem forsvinder med uheldet, og Mads Mikkelsens karakter må beslutte sig for, om han vil blive i sin relativt sikre lejr, eller om han vil begive sig ud på en livsfarlig vandring igennem den isnende og ukendte arktiske natur.

'Arctic' vil blive produceret af to amerikanske og et islandsk filmselskab. Der er endnu uvist, hvornår filmen får premiere.

LÆS OGSÅ Visit Greenland: Gør det nemt for filmproduktionsselskaber at komme til Grønland