Dansk grundlovsdag fejres med nordatlantisk modspil

Mens danskerne fredag fejrer den 62. Grundlovsdag for vedtagelsen af den nuværende grundlov fra 1953 og samtidig 100-års-dagen for indførelsen af kvinders valg- og stemmeret i Danmark, sker det med stor grundlovsdebat i andre dele af rigsfællesskabet. 

Herhjemme har folketingskandidat Múte B. Egede fra Inuit Ataqatigiit en grønlandsk grundlov som mærkesag i sit valgprogram. 

- Vi kan jo ikke blive ved med at have en grundlov, der er lavet i 1953. Det er en fin grundlov for det danske rige, men vi har jo også på Færøerne og i Grønland et samfund, der har udviklet sig meget. Og vi vil have deres værdier og deres kultur forankret i deres grundlov, siger han til KNR.

Det er nemlig på tide at genoptage det grundlovsforberende arbejde, som har stået stille en række år, mener han. 

- I 2009 fik vi selvstyret, og i det henseende, at vi i fremtiden skal blive selvstændige, er det grundlovsforberedende arbejde ikke noget, vi kan tage på nul komma fem. Så det er et arbejde, der skal laves grundigt og i mange år, siger Múte B. Egede.


Aktiv færøsk forfatningsdebat
På Færøerne er debatten om en selvstændig færøsk forfatning igang forud for valget til Lagtinget i efteråret. En sag, især partiet Republikanerne i årevis har gået forrest med. 

Også det færøske medlem af Folketinget, Sjurdur Skaale, fra Javnadaflokkurin - det færøske Socialdemokrati - støtter sagen. Selv om Færøerne i dag reelt har selvbestemmelse på langt de fleste områder, er det nødvendigt at få slået fast sort på hvidt, hvem der bestemmer på Færøerne, mener Skaale.

- Man kan sige, at det har symbolsk betydning. Men nogen gange kan symbolsk betydning også være meget vigtigt. Og rent formelt og teoretisk kan Danmark jo afsætte det færøske hjemmestyre, hvis man vil, fordi man ikke har formaliseret det, siger han.

Dansk modstand mod forfatning
Arbejdet med en færøsk forfatning har dog været i gang længe. I 2010 udkom en kommission efter ti års arbejde med sin betænkning til en færøsk forfatning. Men processen blev bremset af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, som udtalte, at Færøerne skulle ‘bruge fordøren’, hvis landet ville bryde med rigsfællesskabet. 

Men reaktionen fra dansk side var helt ved siden af, mener Sjurdur Skaale. En færøsk forfatning er nemlig ikke lig med et brud med rigsfællesskabet.

- Det, som Lars Løkke gjorde dengang, byggede på en misforståelse (…). Det er ikke et skridt mod løsrivelse. Det er en modernisering af rigsfællesskabet. Vi mener, at rigsfællesskabet skal være et politisk fællesskab og ikke et juridisk fællesskab, siger han.

SF tøver med støtte

Múte B. Egede er dog ikke bekymret for at møde panderynker i Folketinget omkring en grønlandsk grundlov, hvis han bliver valgt ind.

- Altså beslutningen om at lave en grønlandsk grundlov er et grønlandsk anliggende. Beslutningen er taget i Inatsisartut. Men grunden til, at jeg gerne vil tage det op i Folketinget er, at vi skal have en fælles forståelse og sige god for, at det forberende arbejde skal starte.

Hos Inuit Ataqatigiits søsterparti, SF, vil grønlandskordfører Anette Vilhelmsen dog ikke tage stilling til, om partiet støtter en grønlandsk forfatning:

- Jeg blåstempler ikke, og jeg afviser ikke. Jeg vil simpelthen gerne høre argumenterne fra grønlandsk side. Hvad er det, man i Grønland mener, man kan opnå ved at have sin egen forfatning?, siger hun til KNR.