EM i Håndbold Danmark SKAL slå Rumænien

De danske håndboldpiger møder i dag Rumænien om en plads i semifinalen ved EM i Sverige.
Foto © : EHF
Skrevet af Mads Lynge
14. december 2016 10:46

Efter tirsdagens remis mod Rusland, har landsholdet brug for en sejr hvis de skal kvalificere sig til semifinalen.

Der er nemlig tale om en direkte duel mellem de to mandskaber, da Danmark i mellemgruppe 2 har 5 point mens Rumænien har 6.

Norge er allerede videre til semifinalen fra gruppen med sine 8 point.

Og de danske håndboldpiger skal yde deres bedste, da rumænerne blandt andre har verdens måske bedste kvindelige håndboldspiller Cristina Neagu.

Kampen starter klokken 14:30 og kan ses i KNR2. Udsendelsen starter klokken 14:25.